
Krogen 
Country / Country / Contemporary Country
Countrymusikken har været Krogens store kærlighed, siden han første gang lyttede til
Waylon Jennings, outlaw-ikonet, der vendte bunden i vejret på Nashville og countrymusikken i
70’erne, da han som en af de første countrystjerner mønstrede modet til at bryde med genrens
rigide regler og konventioner.
Den musikalske arv fra Waylon var tydelig på Krogens debutalbum, Henover Lakken, fra 2022, en
festlig, fandenivoldsk og til tider følsom hyldest til alt det, der gør countrymusikken ikonisk. På de
nye sange handler det imidlertid om at stemple ind i genrens fremtid, uden at glemme dens fortid. I
dag er der plads til pop, rap og hiphop i countrymusikken, og Krogen vil gå langt for at vriste den
ud af kløerne på bøvede dansktop-sammenligninger og arrogante puritanere med fine
fornemmelser.
“Jeg elsker moderne countrystjerner som Morgan Wallen, Luke Combs og Post Malone. Dem, der
tør begive sig i poppede retninger, uden at miste respekten for den countrymusik, de kommer fra.
Jeg vil gerne spille på de store scener, bringe countrymusikken ud til mange flere danskere og
derfor trækker jeg mine sange i en mere poppet retning. Hvis du ikke kan li’ det, så fint nok. Jeg
gør det, fordi jeg ved, at jeg kan nå ud til folk med de her sange. Det er mit liv, og jeg tror faktisk, at
Waylon ville give mig thumbs up,”
Upcoming Festivals
No Festivals Found !
Krogen has no upcoming festivals for now